Bygget af en ingeniør og en anæstesilæge
Ikke et firma. Ikke et produktteam. Bare to personer, der syntes, at træning ved en sengemonitor ikke burde kræve en dukke, der koster lige så meget som en bil.
Sådan begyndte det
En af os bygger software. Den anden bruger sine arbejdsdage ved rigtige sengemonitorer, leder hjertestop og lærer yngre læger at læse en rytmestrimmel under pres. Sammen startede patientmonitorsimulator som et weekendprojekt: kunne en telefon overbevisende agere træningsmonitor, hvis en anden telefon styrede den?
Den første version var grov. Den lignede en monitor og ikke meget mere. Det, der faktisk gjorde den nyttig, kom senere, ved at observere en rigtig træningssession og lægge mærke til, hvad der ikke virkede: en stopknap, der kun stoppede den ene vej, en blodtryksmanchette, der gav et resultat med det samme i stedet for at tage sin tid, en rytmelabel, der sad lige der på skærmen og afslørede svaret, før nogen overhovedet skulle kigge på kurven.
Bygget på feedback fra sengekanten, ikke en funktionsliste
Næsten hver eneste detalje i patientmonitorsimulator kan spores til en konkret bemærkning fra en rigtig træningssession, ikke fra en brainstorm. Det er derfor stop- og pauseknapperne opfører sig som rigtige knapper på en rigtig monitor. Det er derfor der overhovedet findes en "dårlig perfusion"-kontakt: fordi en dårligt placeret sensor, der viser falsk lavt, er noget enhver anæstesilæge har oplevet, og ingen simulator gad modellere.
Siden har det kørt i omkring hundrede rigtige træningøvelser, alle ledet af den samme anæstesilæge, og hver eneste har givet noget tilbage til produktet.
Vi holder den gratis, mens vi bygger videre på den, for pointen var aldrig at sælge software. Den var at gøre en bestemt slags træning nemmere at gennemføre for dem, der har brug for det: en sygeplejerskeuddannelse uden simulationsbudget, en ambulanceinstruktør, der arbejder fra en bærbar computer, en læge, der forbereder en yngre kollega på sin første nattevagt.